Maskinstyringer

Thy El-teknik har en stor produktion af relæ- og PLC/PC- baserede styringer. Vi er underleverandør til adskillige maskinfabrikker af kundedesignede styringer til en lang række maskiner.

Der kan bl.a. nævnes transport- og stableanlæg, lagerstyringer, pallestablere, løfteborde, bukkemaskiner, klippemaskiner, boremaskiner, valser, drejebænke, fræser og større maskiner til specialproduktion i mange brancher

Hver enkelt styring er nøje testet, inden den forlader Thy El-teknik. Alle styringer leveres med komplet dokumentation i det sprog, kunden ønsker. Alle styringer er udført i henhold til maskindirektivet, CE- og EMC direktivet, eventuelt i UL godkendt udførelse, alt efter kundens ønske.